Hvem er Randers Altanen

Jysk håndværkertradition

Randers Altanen er kommet op af den jyske muld, som en del af det traditionsrige firma Kurt Jensen El & VVS, der har rødder tilbage til 1919. Vi tager ikke let på det ansvar, det er at være en del af den jyske håndværkertradition.

Talemåden "en ordentlig handel" er en, vi som jyder, tager meget alvorligt. Talemåden indebærer, at vi står inde for det, vi laver. At hos os bliver tingene gjort, og de bliver gjort ordentligt. Den indebærer, at de produkter vi leverer, koster det de skal koste- og ikke mere. Sidst men ikke mindst betyder talemåden, at vi, når vi kigger os i spejlet, ser mennesker, der er stolte af deres arbejde.

Vi ved, at vores altaner bliver en vigtig del af din hverdag, derfor er det vigtigt for os, at du får den løsning, der netop passer til dig, din familie, din bolig og din økonomi. Derfor stiller vi høje krav til os selv, hver gang!